NÅR INNOVATION ER EN TRO KOPI

7 UD AF 10 0VERVÆGTIGE BØRN TABER SIG MED SUNDHEDSMODEL FRA HOLBÆK

icon-check.png

Regionshospitalet i Randers og fire nordøstjyske sundhedscentre har succesfuldt genbrugt Holbæk-modellen til livsforbedrende indsats over for områdets overvægtige børn og unge. Modellen er udviklet af læge i børnesygdomme Jens-Christian Holm fra Holbæk. Kuren er en omfattende pakkeløsning, der inkluderer kurser for de kommunale medarbejdere i at bruge modellen. 70 pct. af 1.700 unge er på kort tid kommet af med deres problem.

icon-before.png

Antallet af overvægtige børn i Danmark er tredoblet over de seneste tre årtier – og ofte døjer børnene også med depressioner og sociale problemer i skolen. Mangel på motion, dårlige kost- og sovevaner samt det at sidde for længe ad gangen foran spillekonsollen eller computeren har længe forringet livskvaliteten for mange.

icon-now.png

Behandlingsforløbet starter med en familiesamtale, så alle i hustanden er involveret i den unges projekt. Aftalen mellem den unges familie og sundhedscentret indeholder typisk 15-20 meget håndgribelige punkter og resulterer bl.a. i et øjeblikkeligt stop for leverpostej og søde morgenmadsprodukter, som erstattes af kalkunkød, mager ost og torskerogn. Behandlingen, der omfatter 5 timers indsats pr. barn pr. år, reducerer tre ud af fire børns overvægt samt deres forhøjede blodtryk, fedtlever og kolesterol. Samtidig forbedres børnenes livskvalitet, og forældrenes overvægt reduceres også.

I alt 100 børn har i første omgang fået tilbuddet, som hører under Randers Regionshospital, og som tilbydes i samarbejde med Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner. De økonomiske gevinster ved modellen vides endnu ikke, men Holbæk-lægen vurderer, at 10.000 kr. i besparelse pr. barn er lavt sat.

icon-reuse.png

Hvis du vil genbruge løsningen, så kontakt:

Jens-Christian Holm, læge i børnesygdomme, Holbæk Sygehus,
26 20 75 33, jhom@regionsjaelland.dk

Dorte Nikolajsen, sundhedsplejerske, Randers Sundhedscenter,
24 43 89 28, dorte.nikolajsen@randers.dk

Poula Stensgaard, leder, Sundhedsplejen, Syddjurs Kommune,
29 45 08 13, pst@syddjurs.dk

Jane Rüdiger, leder af B&U Sundhed, Social og Sundhed, Favrskov Kommune,
21 67 94 84, janr@favrskov.dk

Kamilla Kjærgård Jørgensen, sundhedsplejerske og projektleder, Norddjurs Kommune,
40 41 18 68, kkj@norddjurs.dk

Læs mere om spredning af innovation i kapitel 5 i bogen "Innovationsbarometeret – højere effektivitet og kvalitet i den offentlige sektor gennem innovation." Læs e-bogen gratis her