INNOVATION GENBRUGT AF MANGE

BETALINGSKORT TIL BØRN FJERNER BØVL MED KONTANTER I FROKOSTKØEN

icon-check.png

Skolebørn i Aalborg Kommune har ikke længere lommerne fulde af mønter, når de køber frokost i kantinen. I 2015 indførte kommunen betalingskort på alle større skoler – 40 i alt – og det har betydet bedre service for børn og forældre samt en mere effektiv arbejdsgang for kantinepersonalet.

icon-before.png

Forældre måtte give deres børn sedler og mønter med i skole. Derudover skulle kantinerne hver dag håndtere store mængder kontanter, og det er både tidskrævende og mindre hygiejnisk end en digital løsning med betalingskort.

icon-now.png

I kantinerne er kassen forsynet med en terminal, hvor personalet kan tage imod betaling fra børnene ved hjælp af et personligt betalingskort. Kortet har ingen pinkode, men den rette ejer bekræftes ved, at der ved scanning af kortet dukker et foto af barnet op på kasseterminalen. Forældrene tanker penge på kortene via en online portal og kan tilmed holde øje med børnenes indkøb gennem et kontoudtog.

Ordningen sparer forældrene for løbende at hæve kontanter og skaber øget tryghed, da ingen behøver bekymre sig over, om børnene mister pengene eller får dem stjålet. For skolerne giver betalingskortet en mere effektiv arbejdsgang. Personalet skal fx hverken tælle op eller aflevere kassebeholdningen i banken, hvilket kan være særligt tidskrævende for skoler i yderdistrikterne. Samtidig melder Aalborg Kommune, at børnene tager godt imod ordningen.

Med flere forskellige leverandører er der nu betalingskort i brug i en del kommuner. En af de første var Gladsaxe Kommune, som begyndte i 2013. Idéen opstod blandt medarbejderne i en lokal fritidsklub, men betalingskortene bliver nu også brugt på kommunens skoler, biblioteker og plejehjem. Kortløsninger har også fundet vej til de sjællandske kommuner Halsnæs, Stevns, Solrød, Egedal, Greve og Roskilde. I det jyske er der kort i brug i Skanderborg, Aarhus, Mariagerfjord, Horsens og Esbjerg kommuner.

icon-reuse.png

Hvis du vil genbruge løsningen, så kontakt:

Ghita Vestergaard, fuldmægtig, Finanskontoret, Aalborg Kommune,
99 31 17 63, gv@aalborg.dk

Huso Faljic, Økonomisk Sekretariat, Gladsaxe Kommune,
39 57 51 87, husfal@gladsaxe.dk

Mette Seebach, souschef, skole og klubområdet, Roskilde Kommune,
46 31 52 35, mettese@roskilde.dk

Hans Christian Grau-Hansen, områdeleder, Klub Egedal, Egedal Kommune,
hans.christian.grau-hansen@egekom.dk

Børn, Unge og Læring, Halsnæs Kommune,
47 78 40 00

Jesper Imhof Rosendahl, projektleder, Digitalisering & Forretningsudvikling, Skanderborg Kommune,
40 42 86 60, jir@skanderborg.dk

Thomas Petersen, konsulent, Solrød Kommune,
56 18 21 77, tfp@solrod.dk

Niels Ravn, regnskabschef, Horsens Kommune,
76 29 20 42, oknr@horsens.dk

Anton Svendsen, centerchef, Børn & Læring, Stevns Kommune,
30 16 90 90, antsve@stevns.dk

Maria Højerslev Møller, økonomisk konsulent, Greve Kommune,
43 97 93 11, mhm@greve.dk

Peter Hartvigsen, specialist, Skoleadministrationen, Esbjerg Kommune,
76 16 86 47, peha@esbjergkommune.dk

Vibeke Buus Jensen, kantineleder, Hadsund Skole, Mariagerfjord Kommune,
97 11 45 15, vkebu@mariagerfjord.dk

Læs mere om spredning af innovation i kapitel 5 i bogen "Innovationsbarometeret – højere effektivitet og kvalitet i den offentlige sektor gennem innovation." Læs e-bogen gratis her