PRODUKTINNOVATION

DIGITAL GENOPTRÆNING SPARER KØREPENGE OG BEHANDLERTID

icon-check.png

Op til 18 pct. kan kommunerne spare pr. borger, der benytter genoptræningsteknologi hjemme efter en knæ- eller hofteoperation. Besparelserne sker primært på transport og i mindre grad på fysioterapitimer. 96 pct. af borgerne erklærer sig tilfredse med hjemmetræningen, og effekten er lige så god som ved holdtræning. Terapeuter og borgere udtrykker samtidig glæde over mere motiverende, individualiserede og fleksible forløb.

icon-before.png

Knæ- og hofteopererede blev typisk tilbudt en samtale efterfulgt af et seksugers forløb med genoptræning to gange ugentligt i hold på 8-10 personer. Derudover fik de uddelt hjemmetræningsøvelser på papir. Omfanget af hjemmetræningen varierede efter borgernes motivation og blev ikke registreret.

icon-now.png

Genoptræningen indledes med en samtale, hvor borgeren introduceres til daglige øvelser og den nye sensorteknologi. Med sig hjem får borgeren en kuffert med elastikbind med sensorer samt en smartphone med en app, der både demonstrerer øvelserne og registrerer, om de udføres korrekt. Behandleren følger træningen på afstand. Mængden af holdtræninger nedbringes fra 12 til mellem tre og fem. Evalueringen viser, at træningseffekten er bibeholdt ved hjemmetræningen. 70 pct. af målgruppen kan bruge teknologien, der er udviklet i samarbejde med virksomheden ICURA.

Sammenligner man prisen på et digitalt understøttet forløb med et standardforløb med holdtræning, giver den nye løsning en besparelse på op til 18 pct. Udgiften til fysioterapi er reduceret fra ca. 1.200 kr. til ca. 1.000 kr. pr. borger, mens transportudgiften omtrent halveres. Typisk spares 350 kr. hver gang, en borger ikke skal tur/retur. Det digitale træningsforløb tilbydes nu som fast praksis til alle knæ- og hoftepatienter i Gentofte, Gladsaxe, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner.

icon-reuse.png

Hvis du vil genbruge løsningen, så kontakt: 

Berit Rask, projektleder, Gentofte Kommune,
39 98 60 42, bers@gentofte.dk 

Inge Bohn Bidstrup, konsulent, Træningscenter Gladsaxe, 
39 57 47 64, sofibb@gladsaxe.dk 

Lene Kiehl-Jensen, ledende terapeut på Teglporten, Genoptræning, Rudersdal Kommune,
46 11 39 60, lkje@rudersdal.dk 

Marianne Egebæk, ledende terapeut og lokal centerleder, Træningsenheden, Lyngby-Taarbæk Kommune,
29 22 03 78, me@ltk.dk 

Jakob Mandøe Nielsen, adm. direktør, ICURA,
30 63 07 94, jakob@icura.dk

Læs mere om produktinnovation i kapitel 4 i bogen "Innovationsbarometeret – højere effektivitet og kvalitet i den offentlige sektor gennem innovation." Læs e-bogen gratis her