INNOVATIONSSTRATEGI

EN SAMLET STRATEGI BANER VEJEN FOR INNOVATION

icon-check.png

Siden 2011 har Ringkøbing-Skjern Kommune arbejdet med en innovationsstrategi, der fokuserer på at drage fordel af medarbejdernes motivation til at komme med nye løsninger til driften. Det har både løftet ledernes evne til at lede innovation og gjort det nemmere for medarbejdere at få deres gode ideer omsat.

icon-before.png

En spørgeskemaundersøgelse af kommunens innovationskapacitet afslørede i 2011 blandt andet, at en del medarbejdere ikke var klar over, hvad de konkret skulle gøre, hvis de havde fundet på en idé til en ny løsning i deres arbejde. Kommunen var ikke stærk på de innovative processer og gik dermed glip af potentielle forbedringer i driften.

icon-now.png

Den digitale platform iToppen har siden 2012 været en central del af innovationsprocessen. Her kan alle kommunens medarbejdere dele deres ideer og få dem vurderet og afprøvet. I alt er 170 ideer registeret. iToppen rummer aktuelt også 77 såkaldte stafetter, der er allerede gennemførte innovationsprojekter. De fungerer som et åbent inspirationskatalog for hele organisationen.

En af ideerne på iToppen kom fra en hjemmehjælper på et plejehjem, som har udviklet et slags vaskestativ ud af en gammel hospitalsseng, så hun ikke behøver at bukke sig og belaste sin ryg, når hun skal vaske rullestole og andre hjælpemidler. Det endte med at hendes idé gik hele vejen og blev sat i produktion.

Samtidig har kommunen tilbudt lederne innovationsuddannelse, der styrker ledernes muligheder for at skabe et frugtbart miljø for nytænkning. At strategien har haft en effekt på organisationen, fik kommunen bevis på, da en ny måling i 2013 viste et løft i blandt andet ledernes evner til at lede innovation og et større kendskab til de innovative processer blandt medarbejderne.

icon-reuse.png

Lær af kommunens erfaringer og visioner på Ringkøbing-Skjerns portal for gode ideer og innovationer. Se itoppen.dk eller kontakt:

Niels Erik Kjærgaard, kommunaldirektør, Ringkøbing-Skjern Kommune,
99 74 10 76, niels.erik.kjaergaard@rksk.dk

Lotte Holck Jensen, HR-udviklingskonsulent, Intern Udvikling & Personale, Ringkøbing-Skjern Kommune,
99 74 15 95, lotte.holck.jensen@rksk.dk

Læs mere om strategisk fokus på innovation i kapitel 13 i bogen "Innovationsbarometeret – højere effektivitet og kvalitet i den offentlige sektor gennem innovation." Læs e-bogen gratis her