POLITIKERNES ROLLE I INNOVATION

I HOLBÆK FINDER BORGERE OG POLITIKERE LØSNINGER I FÆLLESSKAB

icon-check.png

I tæt dialog med borgerne har Holbæk Kommunes byråd omstillet den kommunale drift og sparet 35 mio. kr. siden 2014. Samarbejdet hedder ‘Holbæk i Fællesskab’ og sætter nye krav til politikernes rolle i den kommunale beslutningsproces.

icon-before.png

Byrådet satte typisk administrationen til at udarbejde færdige sparekataloger, som borgerne siden kunne påvirke meget lidt. Til budgetdage og borgermøder blev økonomien i de enkelte forslag kun behandlet i overskrifter, men stillet over for massive sparekrav valgte Holbæk Kommune i 2014 at gå helt nye veje.

icon-now.png

Et centralt værktøj i ‘Holbæk i Fællesskab’ er omstillingsgrupperne, der kan bestå af borgere, politikere, frivillige, virksomheder og foreninger. Hver gruppe skal finde omstillinger og nye arbejdsgange inden for et kommunalt kerneområde og sende forslagene videre til byrådet. Der forventes en samlet besparelse på 76 mio. kr. i 2018.

Typisk ledes omstillingsgrupperne af politikere, der facilliterer dialogen mellem deltagerne og sørger for, at arbejdet skrider frem. Samtidig skal politikerne være åbne over for alle forslag – også når de går imod partiets linje – hvis dialogen med borgerne skal give mening. Det sætter de hurtige politiske markeringer på pause til fordel for en mere lyttende og løsningsorienteret tilgang.

Omstillingsgrupperne blev eksempelvis taget i brug, da Holbæk skulle spare 21 mio. på børne- og ungeområdet frem mod 2018. Ved at tænke nyt på den administrative front – som fx at halvere antallet af skoledistrikter fra otte til fire – vil kommunen nu forsøge at undgå nedskæringer på lærere og pædagoger. Ofte kan ændringer på skoleområdet være politisk sprængstof, men her var borgerne med til at bringe ideern

icon-reuse.png

Hvis du vil genbruge løsningen, så kontakt:

Lars Dinesen, byrådsmedlem (S), Holbæk Kommune,
72 36 20 90, lad@holb.dk

Pernille Kruse, byrådsmedlem (V), Holbæk Kommune,
72 36 62 10, pernk@holb.dk

Thomas de Richelieu, chef, Strategi og udvikling, Holbæk Kommune,
72 36 64 44, tdpr@holb.dk

Julie Becher, chef, Uddannelse til alle unge, Holbæk Kommune,
72 36 62 94, jube@holb.dk

Læs mere om politikernes rolle i kapitel 7.4 i bogen "Innovationsbarometeret – højere effektivitet og kvalitet i den offentlige sektor gennem innovation." Læs e-bogen gratis her