INNOVATION SKABT I SAMARBEJDE

KOMMUNER, VIRKSOMHEDER OG FORSKERE SER FREMTIDENS LYS

icon-check.png

I løbet af de næste par år bliver alle gadelamper i Albertslund skiftet ud med moderne LED-lys. Kommunen forventer en strømbesparelse på mellem 50 og 80 pct., svarende til 3,5 mio. kr. årligt. For at finde frem til de helt rigtige løsninger, kan Albertslund Kommune hente erfaringer og inspiration fra testcenteret Danish Outdoor Lighting Lab (DOLL), som kommunen selv har været med til at etablere i den lokale industripark i Hersted.

icon-before.png

I 2013 blev det besluttet, at den gamle gadebelysning i Albertslund skulle udskiftes, og kommunen begyndte at undersøge markedet. På samme tid havde forskere fra DTU Fotonik og private virksomheder et ønske om at starte et stort testcenter for gadebelysning. Her sprang Albertslund Kommune til og tilbød at lægge gader til et demonstrationsprojekt i fuld skala.

icon-now.png

Hersted Industripark er nu omdannet til et nationalt og internationalt testcenter for den nyeste teknologi inden for LED-gadebelysning. På i alt 12 kilometer vej fremviser 35 virksomheder fra hele verden mere end 80 forskellige løsninger. Bag projektet står et konsortium bestående af Albertslund Kommune, DTU Fotonik og foreningen Gate 21.

Siden åbningen har DOLL fået besøg af repræsentanter fra mere end 60 kommuner over hele landet, som søger rådgivning om, hvilken løsning der er bedst for dem. Mange kommuner har ikke gennemført denne type investeringer i 30 år og kender derfor ikke den nyeste teknologi. Hos DOLL får de kommunale beslutningstagere indblik i, at gadelys ikke længere bare er lamper, men avancerede it-systemer, som både kan spare strøm og sikre lys af høj kvalitet.

icon-reuse.png

Hvis du vil genbruge løsningen, så kontakt:

Steen Christiansen, borgmester (S), Albertslund Kommune,
40 50 85 07, steen.christiansen@albertslund.dk

Kim Brostrøm, chief technology officer, DOLL Living Lab,
43 68 34 46, kim.brostrom@gate21.dk

Poul Erik Lauridsen, direktør, Gate 21,
43 68 34 02, poul.erik.lauridsen@gate21.dk

Paul Michael Petersen, head of research, DTU Fotonik
46 77 45 12, pape@fotonik.dtu.dk

Læs mere i kapitel 7 i bogen "Innovationsbarometeret – højere effektivitet og kvalitet i den offentlige sektor gennem innovation." Læs e-bogen gratis her