Ulf Hjelmar,

programleder, mag.art., ph.d., KORA. Ulf Hjelmar forsker i kommuner og regioner, herunder evalueringer af indsatser på ældreområdet, børn- og ungeområdet samt sundhedsområdet. Centralt i hans arbejde er et fokus på offentlig-privat samarbejde og sammenhængende løsninger på tværs af organisatoriske skel. Kontakt: 31 55 04 20, ulhj@kora.dk

“Når vi evaluerer innovative tiltag i den offentlige sektor, kan vi kvalificere innovationen løbende og blive klogere på, om borgerne oplever en effekt af tiltagene. Evaluering gør det muligt at gå fra subjektive fornemmelser til mere valide målinger. Og det er vigtigt at få troværdige evalueringer, så de effektfulde innovationer kan spredes ud til flere i den offentlige sektor. Det er ikke helt nemt. Innovationens fleksibilitet og uforudsigelighed kan udfordre. Men vi må tage udfordringen op. Det er netop, når vi får innovation og evaluering til at arbejde sammen, at vi for alvor bliver klogere på, hvordan vi kan videreudvikle den offentlige sektor.”

Læs mere om politikernes rolle i kapitel 7.4 i bogen "Innovationsbarometeret – højere effektivitet og kvalitet i den offentlige sektor gennem innovation." Læs e-bogen gratis her