quote-dummy.jpg

Klaus Majgaard,

adjunkt, ph.d., centerleder ved Center for Virksomhedsudvikling og ledelse, Copenhagen Business School. Klaus Majgaard har mere end 20 års teoretisk og praktisk erfaring med offentlig styring. Han startede som konsulent hos Deloitte og blev senere kontorchef i Økonomistyrelsen, børne- og ungedirektør i Odense Kommune og kommunaldirektør i Furesø Kommune. Forfatter til bl.a. bogen “Offentlig styring. Simpel, reflekteret og transformativ”. Kontakt: 38 15 21 30, kma.om@cbs.dk

“Ofte taler vi i det offentlige om, at borgere har komplekse problemer. Nøglen til velfærdsinnovation ligger i at erkende, at det er det offentlige, der har komplekse problemer, fordi vi har valgt at organisere os og styre på bestemte måder. Når vi tager ansvaret for kompleksiteten på os, kan vi bedre gøre noget ved den. Vi kan finde et fælles sprog og en fortælling om det, vi vil skabe sammen. I stedet for at tænke ud fra vores faggrupper må vi sætte vores faglige identiteter i spil – og indse, at vi kun leverer noget, fordi andre leverer noget andet."

Læs mere om samarbejde på tværs i kapitel 6 i bogen "Innovationsbarometeret – højere effektivitet og kvalitet i den offentlige sektor gennem innovation." Læs e-bogen gratis her