TAG EN FORSKER OMBORD

21%

... af innovationerne i den offentlige sektor sker i samspil med vidensinstitutioner

Del illustration

SÅDAN INDGÅR VIDENSINSTITUTIONERNE I SAMSPIL OM INNOVATION

Fig_kap7_7.jpg

Procentandele af offentlige innovationer, der enten er igangsat af eller udført i samarbejde med videregående uddannelses- eller forskningsinstitutioner. Resultaterne er vægtet op til den samlede population af arbejdspladser, der har indført en innovation 2013-2014. Antal observationer = 1.093.

Del illustration

... AF INNOVATIONERNE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SKER I SAMSPIL MED VIDENSINSTITUTIONER

Fig_kap7_7.jpg

Procentandele af offentlige innovationer, der fører til øget kvalitet og borgerinddragelse fordelt på, hvorvidt vidensinstitutioner har spillet en rolle. Andelen, der opnår øget kvalitet, er signifikant højere for de innovationer, hvor vidensinstitutioner har spillet en rolle. Sammenhængene bliver lavsignifikante, når der kontrolleres for innovationstype og delsektor. Resultaterne er vægtet op til den samlede population af arbejdspladser, der har indført en innovation 2013-2014. Antal observationer = 1.093.

Del illustration

quote-dummy.jpg

“Uddannelse er den mest direkte vej, når forskningsbaseret viden skal bringes i spil i forbindelse med innovation, og her er det vigtigt, at deltagerne prøver en innovationsproces med alt, hvad den indebærer af frustration og overraskelser. Læringsmæssigt er processen således den væsentligste, men også resultatet kan være tilfredsstillende, såsom at bidrage til at forbedre tilværelsen for nogen eller bibringe nye perspektiver på noget. Derudover gælder det om at finde netværk på kanten af ens egen faglighed, så man ikke bare færdes inden for de samme kredse. Endelig må forskerne være interesserede i, at deres viden bliver anvendt i praksis.”

Del citat

Lotte Darsø, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet.

Faglig ansvarlig for masteruddannelsen LAICS (www.laics.net). Forfatter til bogen “Innovationspædagogik – Kunsten at fremelske innovationskompetence”. Tidligere modtager af erhvervsforskerprisen. Kontakt: 26 32 04 32, lda@edu.au.dk

Case

VALGFORSKNING SENDTE UNGES STEMMEPROCENT I VEJRET

icon-check.png Da Silkeborg Kommune gennemførte demokratiprojektet ‘beSTEM i Silkeborg’, steg de unges deltagelse ved kommunalvalget med 25 pct. Det skete med afsæt i valgforskningen og i samarbejde med forskere fra Københavns Universitet.

Læs hele casen her

quote-dummy.jpg

“Relationen mellem forskere og en offentlig arbejdsplads må ikke være en handel, men et samarbejde. Faren er, at den offentlige arbejdsplads opfatter forskerne som konsulenter, der skal levere en bestemt ydelse, mens forskerne blot opfatter den offentlige arbejdsplads som et empirisk felt. Et reelt og frugtbart samarbejde opstår, når man forhandler om, hvad et forskningsprojekt skal bestå i. Så kan man ramme et gyldent punkt, hvor forskningen befrugtes af nye indsigter, som samtidig forankres langt bedre i den offentlige arbejdsplads i form af forståelse og praksisændringer.”

Del citat

Pelle Guldborg Hansen, lektor og adfærdsforsker, ph.d., Roskilde Universitet.

Pelle Guldborg Hansen har erfaring fra en lang række interventionsforskningsprojekter om nudging i samarbejde med ngo’er og offentlige og private virksomheder. Kontakt: 27 89 87 89, pgh@ruc.dk

Case

KOMMUNER, VIRKSOMHEDER OG FORSKERE SER FREMTIDENS LYS

icon-check.png I løbet af de næste par år bliver alle gadelamper i Albertslund skiftet ud med moderne LED-lys. Kommunen forventer en strømbesparelse på mellem 50 og 80 pct., svarende til 3,5 mio. kr. årligt. For at finde frem til de helt rigtige løsninger, kan Albertslund Kommune hente erfaringer og inspiration fra testcenteret Danish Outdoor Lighting Lab (DOLL), som kommunen selv har været med til at etablere i den lokale industripark i Hersted.

Læs hele casen her

quote-dummy.jpg

“Det er ikke overraskende, at der også er sammenhæng mellem uddannelse og innovation i den offentlige sektor. Men det er bemærkelsesværdigt, at sammenhængen ses på tværs af alle sektorer. Vi kan ikke konkludere, at det er de højtuddannede, som skaber innovationen. Men i givet fald kan højtuddannede tænkes at bidrage på flere måder. For det første skal innovation jo organiseres. Én ting er at få en idé, noget andet er at organisere, at det bliver gennemført – og der kunne højtuddannet arbejdskraft meget vel spille en rolle. En anden forklaring kunne være, at højtuddannet arbejdskraft er uddannet til at analysere og dermed kan analysere sig frem til, at noget kan gøres på en anden måde, end man plejer.”

Del citat

Jan Rose Skaksen, forskningschef, Rockwoll Fonden, Cand.oecon., ph.d.

Har tidligere bl.a. været professor i økonomi samt direktør for Centre for Economic and Business Research, CBS, økonomisk vismand, direktør for KORA samt medlem af Produktivitetskommissionen. Jan Rose Skaksen har publiceret flere analyser om sammenhængene mellem uddannelse, innovation og produktivitet i den private sektor. Kontakt :33 34 48 01, jrs@rff.dk

Case

SKOLEKLASSER BAG NYT INNOVATIVT ROBOT-CYKELSTATIV

icon-check.png På Kroggårdsskolen i Odense Kommune har 4. klasseeleverne været med til at opfinde et helt nyt robot-cykelstativ. Innovationsprojektet er et samarbejde mellem skolen, Odense Kommune, University College Lillebælt (UCL), Blue Ocean Robotics og Veksø. Sammen planlægger de nu at sætte cykelstativet i produktion.

Læs hele casen her

quote-dummy.jpg

“De videregående uddannelser i Danmark tager i disse år store skridt i retning af at styrke de studerendes innovative kompetencer. Det er en enormt vigtig opgave, og den løses særligt godt, når innovation tænkes ind i de kernefaglige elementer af uddannelserne i stedet for blot at være et appendiks. Innovationsundervisningen skal også have et konkret genstandsfelt, så det handler om noget, vi skal gøre og ikke kun tale om: Fx en opgaveløsning eller proces, der skal gentænkes i lyset af nye behov. Det gælder i øvrigt også de mange højtuddannede, der efter nogle år på arbejdsmarkedet tager diplom- eller mastermoduler, hvor innovationskompetencer er i stigende fokus.”

Del citat

Jakob Rathlev, chef for EVA’s enheder for videregående uddannelse og voksen- og efteruddannelse.

Uddannet ph.d. i offentlig politik og har arbejdet med uddannelse, forskning og innovation bl.a. som afdelingschef i konsulentbranchen. Kontakt: 30 50 24 43, jra@eva.dk