De norske tal

Offentligt samarbejde inden for samme kommune

I både de danske og de norske kommuner samarbejdes der ofte om innovation mellem arbejdspladser inden for den samme kommune. Blandt de kommunale innovationer sker 56 procent af de danske og 57 procent af de norske i samarbejde mellem flere arbejdspladser inden for samme kommune. Hyppigheden af de interne samarbejder er således bemærkelsesværdigt ens i de to lande.

Del illustration
De norske tal

Eksternt offentligt samarbejde

I både de danske og de norske kommuner udføres 20 procent af innovationerne i samarbejde med andre offentlige arbejdspladser uden for egen kommune. På det punkt ligner de danske og norske kommuner altså hinanden forbløffende meget, til trods for at der er store forskelle i befolkningsstørrelsen på en gennemsnitlig kommune i Danmark og Norge.

Del illustration
De norske tal

Private virksomheder

Private virksomheder spiller lidt oftere en rolle i kommunal innovation i Danmark end i Norge. Der er samspil med virksomheder i 27 procent af innovationerne i de danske kommuner og i 21 procent af de tilsvarende norske. Hyppigst ved at virksomhederne indgår i et samarbejde om innovation. Det sker i 21 procent af de danske kommunale innovationer og i 15 procent af de norske. Private virksomheder kan også bidrage ved at fremme innovationsarbejdet, mens virksomhederne sjældent igangsætter innovationer.

Del illustration
De norske tal

Borgere

Borgerne spiller en stor rolle i kommunal innovation i både Danmark og Norge. 66 procent af innovationerne i både danske og norske kommuner sker i samspil med borgere. Hyppigst ved at fremme innovationerne undervejs. Det sker i 60 procent af de kommunale innovationer i både Danmark og Norge. I Norge igangsætter borgere lidt oftere innovation. Omvendt samarbejder de danske kommuner lidt hyppigere med borgere. Det samlede billede er, at det store omfang af samspil med borgerne er forbløffende ens i de to lande.

Del illustration
De norske tal

Frivillige foreninger

Både danskere og nordmænd er foreningsmennesker. Forskellige opgørelser viser, at der i begge lande findes 100.000 foreninger eller flere. 41 procent af danskerne er frivillige, mens det gælder hele 61 procent af nordmændene. Alligevel spiller frivillige foreninger en lidt mindre rolle i de norske kommuners innovation. Frivillige foreninger spiller en rolle i 8 procent af de norske kommunale innovationer og i 16 procent af de danske. Da der ikke mangler frivillige nordmænd, er forklaringen måske, at de norske kommuner har lidt mindre fokus på eller tradition for samspil med frivillige i innovationssamarbejdet.

Del illustration
De norske tal

Vidensinstitutioner

Vidensinstitutioner spiller lidt oftere en rolle i innovationer i de norske kommuner end i de danske. 43 procent af innovationerne i de norske kommuner udføres i samspil med vidensinstitutioner, mens det gælder 38 procent af de danske kommunale innovationer. I begge lande kommer det positive bidrag oftest ved, at vidensinstitutioner fremmer innovationsprocesserne.

En forklaring på, at vidensinstitutioner spiller en lidt større rolle i de norske kommuner, kan muligvis være, at Forskningsrådet i Norge finansierer en del forskningsprojekter, der er rettet mod innovation i den offentlige sektor.

Del illustration
De norske tal

Udenlandske aktører

I både Danmark og Norge sker de kommunale innovationer sjældent i samspil med udenlandske aktører. I 5 procent af innovationerne i de danske kommuner har udlandet spillet en rolle, mens det gælder 3 procent i de norske. Det klare, fælles mønster er, at næsten al kommunal innovation er indenlandsk. Det kan være en tanke værd i begge lande, som hver tæller mindre end 1 promille af jordens befolkning.

Del illustration