Borgere

Borgerne spiller en stor rolle i kommunal innovation i både Danmark og Norge. 66 procent af innovationerne i både danske og norske kommuner sker i samspil med borgere. Hyppigst ved at fremme innovationerne undervejs. Det sker i 60 procent af de kommunale innovationer i både Danmark og Norge. I Norge igangsætter borgere lidt oftere innovation. Omvendt samarbejder de danske kommuner lidt hyppigere med borgere. Det samlede billede er, at det store omfang af samspil med borgerne er forbløffende ens i de to lande.